Historien
Skabt af det optimale makkerpar, der var træt af bøvl
Irene er skabt af mennesker, der kender håndværker-branchen indefra; en erfaren fynsk tømrermester og en jordnær tech-nørd.
Alexander Julstrøm har mere end 20 års erfaring som tømrer. Han har været det hele: lærling, svend, mester og virksomhedsejer. Han ved, hvad der fungerer i praksis - i en travl hverdag, hvor man sjældent sidder ved computeren.
Niels Hartvig er håndværker på sin egen måde, hvor kode er hans primære værktøj. Tidligere har han stiftet og bygget Umbraco, et open source CMS, der i dag bruges af over en million virksomheder verden over. Han ved, hvordan man bygger venligt og intuitivt software, skabt til brugernes hverdag.
Sammen er de et ret godt makkerpar. Den ene ved, hvad der er brug for. Den anden ved, hvordan man bygger det.
Hvorfor hedder vi Irene?
Det hele begyndte på Irenevej i Odense, hvor Niels og Alexander renoverede et hus sammen. Undervejs talte de om de udfordringer, der igen og igen rammer selvstændige håndværkere.
Og så tog det ene det andet.
Kort tid efter var der en forretningsidé, en plan og et navn.
Navnet gav nærmest sig selv. For Irene er opkaldt efter stedet, hvor det hele begyndte. Og er der et bedre navn til en venlig administrativ assistent? Nej, vel.
Desuden er navnet en hyldest til Odense - Danmarks største villaby - hvor både Niels og Alexander har boet og arbejdet i mange år.
Teamet
Vi er Irene
Alexander Julstrøm
Niels Hartvig
Vores værdier
Det vi tror på
Venlig
Nysgerrig
Ordenlig
Smidig
Vil du se, hvordan Irene kan hjælpe dig?
Book en kort demo med Alexander og se, hvordan Irene kan gøre din hverdag lettere.
Book en demo